• Dato: 01-10-2025
  • Tid: 19.30
  • Sted: Museet Ribes Vikinger

 v/ Journalist Hans Christian Davidsen, kulturredaktør v. Flensborg Avis.

Hans Christian Davidsen, forfatter til bogen 'Nazisternes sidste tilflugt', fortæller om de dramatiske uger i Flensborg efter den tyske kapitulation.


 Tysklands betingelsesløse kapitulation 8. maj 1945 bliver normalt regnet som tidspunktet for afslutningen på 2. verdenskrig i Europa. Men Det Tredje Rige havde faktisk et to uger langt efterliv lige syd for den dansk-tyske grænse.

Som hovedsæde for en nazistisk regering ledet af admiral Karl Dönitz blev Flensborg tilflugtssted for mellem 2000 og 3000 nazister, som havde forladt deres poster i de sidste uger af krigen, – herunder topfigurer som Heinrich Himmler og Auschwitz-kommandanten Rudolf Höss.

I Flensborg gik de under jorden eller blev udstyret med nye identitetspapirer for at kunne fortsætte flugten ud af Europa. Samtidig fortsatte Dönitz-styret nådesløst med at henrette unge, menige soldater for faneflugt, på trods af at krigen i Europa var forbi.