v/ Ane Bysted, historiker, skrevet ph.d. afhandling om korstogene.
Da pave Urban 2. udråbte det første korstog i 1095 og opfordrede Europas riddere til at drage mod Det Hellige Land og kæmpe for kristendommen, talte han om, at de skulle ”tage korset op og følge Kristus”.
Opfordringen blev fulgt af titusindvis i årene omkring 1100 og ved de senere korstog middelalderen igennem.
Også i Danmark slog korstogs-tanken an, og flere danske konger og stormænd engagerede sig i sagen.
Måske kan vi se et udtryk for korstogstanken i Ribe i form af det berømte trekantrelief over domkirkens Kathoveddør, hvor en konge får overrakt et kors fra oven?
Foredraget vil også komme ind på den historiske baggrund for korstogene og den religiøse mening med dem. I middelalderen blev korstogene set som et alternativ til at gå i kloster og til at drage på pilgrimsfærd. Før hvert korstog blev deltagerne lovet en åndelig løn af paven i form af aflad, og her kunne man sone sine synder og vinde sig frelsen ved at kæmpe for troen.