v/ Xenia Pauli Jensen, ph.d. og seniorforsker ved Moesgaard Museum
Torsdag d. 23. januar Kl. 19.30
Museet Ribes Vikinger
I tiden omkring Kristi fødsel ser ”danske" stammer Romerriget trænge helt op til deres område. Det fører til en voldsom oprustning, men også en stor rigdom i de lokale jernaldersamfund. Presset på de nordeuropæiske høvdingedømmer er enormt, og de må vælge side.
I denne opbrudsfase opstår Hedegård ved Nørre Snede: Nordeuropas mest spektakulære gravplads med forbindelser til områder langt fra det midtjyske, og samtidig periodens absolut største landsby.
Et nyt samarbejdsprojekt mellem Moesgaard Museum, Museum Midtjylland og Horsens Museum har netop afsluttet udgravninger på en stærkt befæstet gårdsenhed midt i Hedegård-landsbyen. Xenia Pauli Jensen fortæller om projektets og dets mål, om de fornemme grave ved Hedegård og om de nye udgravninger.
Foredraget holdes på vegne af: Orla Madsen, Museum Horsens, Martin Winther Olesen & Constanze Rassmann, Museum Midtjylland, og Xenia Pauli Jensen, Moesgaard Museum