• Dato: 03-05-2024
  • Tid: 19.30
  • Sted: Museet Ribes Vikinger

Morten Hahn-Pedersen, fhv. direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Enhver egn giver særlige eksistensbetingelser for de mennesker, der lever på stedet. Dette foredrag er fortællingen om, hvorledes befolkningen ved den nordlige del af Vadehavet gennem 50 generationer har udnyttet beliggenheden ved havet til at skabe sig et eksistensgrundlag. Fra Ribes søhandel i vikingetid og middelalder tager foredraget tilhørerne med på rejsen over Rømøs hvalfangere og Fanøs storsejlere til industrifiskeri, containertrafik og offshore energiproduktion med base i Esbjerg.

 

Festforelæsningen arrangeres i samarbejde med Maritim Kontakt, som i dagene 3.-5. maj 2024 afholder Maritimhistorisk Konference 2024 i Ribe. Se mere om konferencen på https://maritimkontakt.org/.