• Dato: 25-11-2026
  • Tid: 19.30
  • Sted: Museet Ribes Vikinger

/ Claus Feveile, arkæolog og museumsinspektør ved Museum Vest

De sidste par år er der blevet arbejdet intenst med Ribes ældste mønter. I 2024 var det om 800-årenes penninge, herefter i 2025-26 om de små sceattas fra 700-årene.

Foredraget vil føre os ind i numismatikkens verden. Her er det ofte helt små og ubetydelige detaljer, der pludselig viser sig at være en nøgle til vores forståelse.  Hvordan var udmøntningen organiseret, - og hvordan kan detaljerne hjælpe os med en nærmere datering af de enkelte mønttyper?

Claus Feveile vil også komme ind på ikonografien – altså hvad betyder de motiver, der er på mønterne. Endelig vil han berette om, hvordan og hvor man brugte mønterne.